Dansk Mode & Textil

Dansk Mode & Textil TOPMØDE 2017


Dato og tid

Tirsdag d. 10. oktober 2017 kl. 09:00 til 16:15

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 9. oktober 2017 kl. 17:55

Sted

Docken
Færgehavnsvej 35
2150 Nordhavn København
Denmark

Arrangør

Dansk Mode & Textil
+45 40227222
sh@dmogt.dk

Den 10. oktober sætter Dansk Mode & Textil hele den danske mode- og tekstilbranche stævne til branchens topmøde anno 2017. 

For at sikre, at branchen fortsætter sin positive udvikling er vi nødt til at forholde os til, at verden ændrer sig og stiller nye krav. Her skal vi lære af de bedste, og derfor inviterer vi talere fra hele verden, som med deres ekspertise og succes kan inspirere branchen til at omfavne de krav og udnytte mulighederne, så branchens virksomheder kan skabe en værdikæde skræddersyet til fremtiden.

Dagens program 

- FORMIDDAG -

Velkommen v/ Thomas Klausen, adm. direktør, Dansk Mode & Textil

Fremtidens modebranche set gennem Googles briller

Speaker: Michael Haswell, Director of Global Business Development, Retail & Shopping, Google

Vi har kun set toppen af isbjerget, når det handler om digitalisering. De kommende fem år vil digitaliseringen af virksomhederne udvikle sig med syvmileskridt. Virtual reality, IoT, personalisation og smart textiles vinder for alvor indpas. Det giver modebranchen talrige muligheder, men stiller også store krav

Defining the future of online-shopping
Speaker: Mei Chen, International Business, Alibaba Group

Mei Chen afslører, hvordan Alibaba, én af verdens største e-tailers - arbejder med modebrands og retailers som vil ekspandere til Kina. I sit oplæg giver Mei Chen overblik over, hvordan Alibabas virtual reality oplevelse Buy+ og ”See Now, Buy Now” til Tmall Fashion er med til at redefinere shoppingoplevelsen. Derudover giver hun et indtryk af, hvordan den kinesiske middelklasses sult efter international mode skaber forretningsmuligheder for danske brands.

Michelle Kristensen, MK

Michelle Kristensen er en af Danmarks mest benyttede eksperter indenfor træning og kost. Hun har i en årrække optrådt hyppigt i diverse tv-programmer og driver virksomheden MK, hvor hun hjælper danskere og virksomheders ansatte til en sundere hverdag. På TOPMØDET 2017 giver hun en “pep-talk” og fortæller, hvorfor virksomheder skal tage ansvar for medarbejdernes sundhed, og hvordan det kommer både medarbejdere og virksomheden til gode i bestræbelserne på at blive en sundere arbejdsplads. Michelle Kristensen giver nogle konkrete anvisninger til, hvordan man som virksomhed kommer i gang med at tage ansvar for medarbejdernes sundhed, så det forhåbentlig giver resultater både omkring taljen og på bundlinjen.

- PAUSE -

Én succes på fem minutter:  Mond of Copenhagen; Succes med digitalisering og klassiske dyder  

Data, personificering og logistik er nøglen til succesfuld e-handel i 2020 
Speaker: Kenneth Melchior, Nordic Cluster Head, Zalando

Vi har ikke engang set toppen af isbjerget, når det kommer til e-handel. Fremtiden byder på personlige løsninger, dataudnyttelse i langt højere grad og logistikløsninger, der giver forbrugerne frihed og øjeblikkelig værdi. Det stiller krav til e-handlerne, men i endnu højere grad til deres leverandører.      

Hvad er disruption, hvordan rammer den, hvad rammer tekstilbranchen?
Speaker: Erick Thürmer, Thürmer Tools. Alumni Singularity University. Konsulent for bl.a. ZARA og H&M.

Hvordan går man fra gammeldags industriproduktion til hypermoderne 3D-print og robotteknologi? Erick Thürmer har selv taget rejsen med sit over 100 år gamle familieejede værktøjsfirma – og fungerer i dag som konsulent for fx Zara og H&M. I dette oplæg fortæller han om alle udfordringerne, gevinsterne, hemmelighederne, tips og tricks – og afslører hvilke planer tøjgiganter som Zara-brandet Massimo Dutti og H&M har med den nye teknologi.

-  FROKOST -

- EFTERMIDDAG -

Én succes på fem minutter:  Mads Nørgaard;  Den fysiske butik er unik og kan ikke erstattes

Fremtidens fashion retail
Speaker: Hannah Robinson, Visual Editor, The Future Laboratory

Fremtidens retailer skal formå at sætte sig i scene og give forbrugerne en oplevelse. Det kan betyde, at vi fremover vil se butikker med flere specialer, der understøtter en livsstil snarere end en produktgruppe, og butikker hvor teknologien skaber gnidningsfri omnichannel-oplevelse. Robinson  medbringer både eksempler og velunderbygget evidens for den udvikling, hun ser.

Én succes på fem minutter: Masai; den sunde forretning starter med et godt produkt

Follow the money
Speaker: Tine Choi, chefstrateg, Danske Bank

Verdensøkonomien udfordres af en række forhold disse år. Det påvirker valutakurser, handelsaftaler, forbrugerne og de generelle handelsvilkår. Tine Choi bruger sin omfattende ekspertise til at fremdrage de vigtigste faktorer for netop livsstilsvirksomheder, hvilket blandt andet betyder en gennemgang af dollarkursen, de nordiske valutaer og vigtige globale handelsforhold. Alt sammen serveret på en appetitlig og letforståelig måde takket være Tines stærke formidlingsevner.  

Én succes på fem minutter: Ganni; Vækst i det rette tempo

Det kræver mod at fremtidssikre sig
Speaker: Per Mikael Jensen, professionel rådgiver i forretningsudvikling

Per Mikael Jensen ved om nogen, hvad disruption betyder. Han har som CEO stået i spidsen for blandt andet TV2 Danmark og Metro International. Han har succesfuldt fremtidssikret store mediekoncerner i et marked, der har været under hastig forandring. Per Mikael Jensen giver i sit indlæg sit syn på modebranchens muligheder og forklarer, hvorfor mod er en afgørende faktor, hvis man vil fremtidssikre sin virksomhed.  

- PAUSE -

Én succes på fem minutter  DK Company; Medarbejderne er nøglen til succes og vækst

Stop verden, jeg vil af
Speaker: Henrik Lesley, erhvervspsykolog

Menneskets evne til at håndtere forandring er grundlagt evolutionært – men har ikke forandret sig stort siden stenalderen. Vi består stadig af fire arketyper – med ret forudsigelige reaktioner… Alle vil føle sig truffet i dette faglige, saglige og hylende muntre foredrag om vores evner, vilje og præferencer, når vi skal forholde os til alt det nye. Henrik Lesley sætter også fokus på, hvilken betydning det har for lederen, når medarbejderne opfører sig, som de gør, og hvilke krav det stiller.

CSR i modebranchen set med Anders Lund Madsens øjne
Speaker: Anders Lund Madsen

CSR? Hvorfor opfører I jer ikke bare ordentligt og lader være med at fribytte i tredjeverdenslande, udnytte børn og destruere kloden? Journalist, studievært og en af Danmarks i særklasse mest personligt klædte mænd sætter branchens bæredygtighedsarbejde på spidsen og undrer sig i højlydte vendinger.

Dansk Mode & Textil tager forbehold for ændringer af programmet.

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Dansk Mode & Textil
+45 40227222
sh@dmogt.dk